|
Om Nettoline
Danske køkkener er et særsyn
Nettoline er en del af Skandinavisk Køkkengruppe A/S, og som en af de eneste større køkkenproducenter er SKG fortsat 100% danskejet og tilbyder køkkener produceret i Danmark.
Lokal forhandler
Det unikke ved Nettoline er, at forhandleren er selvstændig erhvervsdrivende i dit lokalområde. Din Nettoline forhandler er tæt på dig, tilpasser sig det lokale marked og er din garanti for en god service.
Samtidig får du alle fordelene ved en af Danmarks største køkkenproducenter. Nettoline indgår i Skandinavisk Køkkengruppe A/S, så det er en solid virksomhed, der garanterer for kvalitet, leveringssikkerhed og god service.
Der er et tæt samarbejde mellem Nettoline og den lokale forhandler, og kombinationen af Nettolines stærke program og platform og forhandlerens lokale forankring giver dig det bedste udgangspunkt, når du skal købe nyt køkken.
Hurtig levering
Nettoline er skabt til gør-det-selv-folket. Og til dem, der vil have håndværkere til at klare arbejdet. Men Nettoline er først og fremmest skabt til dig, der vil have kvalitet for hver en krone og en lynhurtig levering, så du hurtigt kan komme i gang med dit køkkenprojekt.
Stærkt sortiment
Nettolines design spænder fra det tidsløse og klassiske til det mere moderne. Du kan derfor skabe den helhed og praktiske indretning, der passer til dine ønsker, behov og pengepung.
Du kan også vælge mellem et utal af praktiske finesser, som gør hverdagen nemmere, som f.eks. højskabsudtræk, der gør det let at komme til kolonialvarerne. Eller grydekarruseller og skuffeindsatser, der giver overblik i en fart.
Spar på håndværkerudgifterne
Med Nettoline er det let at gøre det selv. Køkkenelementerne leveres med Clik-beslag, udførlig samlevejledning – og stærk support, så du altid kan få hjælp, hvis du skulle få brug for det.
Du kan derfor vælge at spare på håndværkerregningen og selv samle og montere dine skabe. Du kan også lade din Nettoline forhandler samle skabene og selv montere, eller du kan vælge at lade os stå for det hele. Så er det eneste, du skal gøre at glæde dig til at tage dit nye køkken i brug. |