Bryggers Galleri

Basic Grå bryggers miljø

Yderst praktisk baggang hvor slidstyrke, daglige rengøring og plads til opbevaring er sat i højsæde. Den grå front er både teknisk set og farvemæssig yderst velegnet til det hårde slid, som en baggang kan være udsat for. Al mulig plads er udnyttet til opbevaring her – tophængslede skabe over de høje skabe og sokkelskuffer under.

Vaskemaskine og tørretumbler er løftet op i en arbejdsvenlig højde med den lille finesse, at de to lave skuffer under maskinerne fungerer, som holder for vasketøjskurven. Skuffens lave kanter forhindrer vasketøjskurven i at skride ned. Skuffens konstruktion er dimensioneret til at kunne bære en fyldt vasketøjskurv, idet standardskufferne er testet til en belastning påminimum 30 kg.

De 32 cm brede Neat greb er yderst brugervenlige, idet de levner meget plads mellem greb og front. Bordpladen er 28 mm sort laminat med afrundet forkant og underlimet stålvask. Som det fremgår af billedet bliver bordet anvendt som pusleplads, hvorfor den afrundede forkant er ideel uden skarpe kanter.

Fiorini Hvid Højglans bryggers

Den kombinerede for- og baggang er her udstyret med de elegante Fiorini fronter i hvid højglans kombineret med en skydedørsløsning som rummer vaskesøjlen og teknikskabet. Skydedørsfronter er naturligvis i samme hvide højglansoverfalde. Låger og fronte er udstyret med massive aluminiumsgribelister, som giver en elegant overflade.

Skabsløsningen er let i sit udtryk og giver plads til vinduespartiet. For at bevare letheden er der valgt en lysliste med indbyggede LED-spots hen over bordet. Bordpladen er en sort granitbordplade med underlimet hvid Silgranit vask.

Siena Grå m/stål bryggers

I moderne byggeri kombineres for- og baggang ofte i et større rum, som både skal være præsentabel og praktisk. Her er der valgt en rolig afdæmpet grå grebsfri front med træstruktur. Bagpladerne ved gribelisterne er i børstet stål og matcher derved bordpladekant og sokkel. Ud over masser af opbevaringsplads er husets fryser blevet bygget ind i opstillingen. Vaskemaskine og tørretumbler er brugt som et designelement for at bryde skabsoverfladen.

Torino Eg entré

Den traditionelle lange og ofte lidt mørke baggang er her forvandlet til et lyst og venligt bryggers ved hjælp af de lyse ege overflader. De diskret afrundede fronter samt den slidstærke og vedligeholdelses venlige overflade er et ideelt valgt til et bryggers, som ofte udsættes for hårdt brug. I denne løsning valgte kunden at flytte vaskemaskine og tørretumbler over på væggen med høje skabe, da der herved kom et praktisk og flot designelement i højskabsvæggen. Samtidigt blev der plads til den lave bordpladesektion som er uundværlig, når de tunge indkøbsposer skal sættes.

Bemærk hvorledes bøjlegrebene er centreret på alle fronter. Det giver en flot symmetri og helhed i rummet. Der er valgt en 28 mm retkantet laminatbordplade med underlimet stålvask. Bordpladen går igen under vaskemaskine og tørretumbler.

Bryggers miljø

Lys og venligt bryggers som prydes af en lys træoverflade. Et yderst konkurrencedygtigt valg til et rum med meget daglig trafik og aktivitet. Der er gjort plads til vaskemaskine og tørretumbler under bordpladen idet bordpladepladsen og den lave sektion med siddepladser havde høj prioritet.

Bordpladen er 28 mm laminat med underlimet stålvask. Grebene er store bøjlegreb, der er yderst praktiske og nemme i en hurtig hverdag.

______________________________________________________________

Alle billedrettigheder tilhører Nettoline A/S. Det er tilladt at anvende vores miljøbilleder til publicering i andre medier, såfremt det udtrykkeligt nævnes at billederne er fra Nettoline A/S, med tilføjelse af modelnavn. F.eks. ”Foto: Nettoline, model Fiorini Hvid Højglans"

DANSK KØKKENPRODUCENT

Nettoline er en dansk køkkenproducent som fremstiller køkken, bad, bryggers og garderobe på egen fabrik i Aulum mellem Herning og Holstebro. De dansk designede produkter i høj kvalitet sælges gennem selvstændige forhandlere i hele landet.

Nettoline prioriterer høj produktkvalitet, ekseptionel service og dygtige lokale forhandlere, som kender kundernes lokale behov og ønsker. Kun den vej igennem kan vi sikre, at et køb af Nettoline produkter bliver en unik oplevelse.
Cookie- og privatlivspolitik

Nettoline A/SVÆvervej 33-357490 Aulum  Tlf. 96 41 01 23post@nettoline.dk